Arrangementer

Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om driftsmæssige krav for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder gælder ikke længere.
Det betyder, at du ikke længere skal søge om tilladelse til at afholde arrangementer hos Nordjyllands Beredskab.

Du skal anmelde dit arrangement til den kommunale bygningsmyndighed

Skal du afholde en udendørs koncert, en festival eller et andet arrangement, som omfatter forsamlingstelte eller andre bærbare konstruktioner, så er det bygningsmyndigheden i den kommune, hvor arrangementet skal holdes, der skal vurdere, om det er omfattet af byggeloven.

Holder du fx en havefest, hvor du opstiller et festtelt, så skal du være opmærksom på, om det overholder bygningsreglementets krav til konstruktions- og brandforhold. Er teltet omfattet af byggeloven, er der enten krav om byggetilladelse eller certificering, som skal være på plads inden teltet på stilles op.

Bærbare konstruktioner, festival-, salgs- eller campingområder, som bliver anvendt af mere end 150 personer eller som har en vis størrelse, skal også anmeldes til eller godkendes af kommunen.
Du finder links til din lokale bygningsmyndig i kassen til højre.

Tilladelse hos politiet

Vær opmærksom på, at du stadig skal anmelde din koncert, festival eller lignende til Nordjyllands Politi eller Midt- og Vestjyllands Politi efter reglerne i bekendtgørelsen for offentlige forlystelser.
Politiet kan i den forbindelse fastsætte vilkår for at opstille og afvikle et arrangement.

Få mere information