Brandsikkerhed

Hjemmet er der hvor vi gerne vil have vores trygge base. Men sikrer du dig lige så godt mod brand i hjemmet, som mod ubudne gæster.  Røgalarmen kan være en afgørende faktor for liv eller død ved beboelsesbrande -desværre er der stadig en stor del af befolkningen, der ikke har en røgalarm i hjemmet. Ofte er det ubetænksomhed der forårsager brand, men med fokus på forebyggelse og ekstra omtanke kan du undgå brand.

Bliv brandparat

Vær på forkant og lav dig et overblik over hjemmets flugtveje. Saml familien og lav en flugtplan, så er I ikke uforberedte hvis situationen opstår. Orienter dig også om hvor der er mulige flugtveje, når du er ude. Find evakueringsplanen for det lokale du opholder dig i, og se hvilke flugtveje, rednings- og slukningsudstyr der er i nærheden.

Undgå panik

Brand kræver ofte professionel hjælp. Men har du sat dig ind i hvordan du skal håndtere situationen, hvis der opstår brand i hjemmet? Det er vigtigt at undgå panik, for har du overblik over situationen når du ringer 1-1-2, så bliver den rette hjælp rekvireret og sendt ud til dig.

De røde brandbiler kræver plads

Undgå at holde parkeret på en brandvej, når du befinde dig et sted, hvor der er samlet mange mennesker. Så kommer hjælpen hurtigere frem.