Idrætsmødet 2023

Idrætsmødet har ambition om at nå 360 grader rundt om idræt.

Idrætsmødet består af en konference og et folkemøde, begge dele fra d. 2. – 4. maj.

Konferencen afholdes i AKKC, og har fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling for alle idrætsinteresserede.
Folkemødet fejrer idrætten i Kildeparken, med fagligt indhold, debatter og forskellige aktiviteter.

I forbindelse med Idræts-folkemødet er Nordjyllands Beredskab blevet inviteret til, at lave en aktivitet ang. fysisk træning som brandmand. Denne aktivitet tager udgangspunkt i konceptet ’Toughest Firefighter’, som bl.a. er en af konkurrencerne til det kommende ’World Firefighter Games’ som afholdes i Aalborg, i september 2024.

Aktiviteten indebærer fremvisning og afprøvning af forskellige øvelser relateret til den fysiske del af brandmandsfaget, herunder udlægning af slanger, oprulning af slanger, nødflytning af dukke, passage af væg, passage igennem tunnel med udstyr, gang på trapper med udstyr og ophaling af slanger. Alt sammen iført røgdykkerapparat, dog uden røgdykkermaske.

Alle gæster til idræts-folkemødet har mulighed for at prøve hele eller dele af banen, og undervejs blive instrueret.

Derudover vil Nordjyllands Beredskab have et info-telt, hvor der gives information om beredskabet generelt, hvilke muligheder der er for at blive en del af beredskabet i Danmark, herunder både som værnepligtig, frivillig, deltids- og fuldtidsansat.'

Vi glæder os til møde masser af glade besøgende!