Nordjyllands Beredskab 2029 (NOBR2029)

Nordjyllands Beredskab 2029 er titlen på planen for den risikobaserede dimensionering i Nordjyllands Beredskab, for planperioden 2026 – 2029.
 
”Nordjyllands Beredskab – Risikobaseret dimensionering 2029” udstikker den fremtidige retning og indeholder mål og ambitioner for det fremtidige beredskab. Vi bygger videre på de initiativer og den viden, der er opnået i planperioden 2022-2025 og udvikler os i forhold til nye samfundsmæssige udfordringer. Udfordringer, som kræver, at der samarbejdes og samskabes for at finde de nødvendige løsninger nu og i fremtiden.
 
Planen har fokus på at skabe og støtte op om rammerne for evaluering og læring. Vi vil anvende vores erfaringer og sætte dem i spil i nye sammenhænge. Dette gøres ved at sætte fokus på at dele og udnytte viden både i beredskabet og med samarbejdspartnere.
 
Planen har tre fokusområder, som bestyrelsen har godkendt: grøn omstilling, klimaudfordringer og borgerrettet forebyggelse.
 
”Nordjyllands Beredskab – Risikobaseret dimensionering 2029” er godkendt i bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab den 27. maj 2025. Planen er i efteråret 2025 endeligt vedtaget i de 11 ejerkommuner og træder i kraft den 1. januar 2026.
 
Find materialet i den røde faktaboks.