Brandsikre juledekorationer

Imprægner juledekorationer

Hvert år går der ild i juledekorationer i de danske hjem. Dekorationer skal skabe hygge – ikke brand! Så foretrækker du levende lys i dekorationen har vi tre råd:

  1. Brandimprægner hele dekorationen (du kan nemt google dig til en forhandler)

  2. Klip et lille stykke gran af mindst en gang om ugen. Gå udenfor og prøv om det kan brænde. Er det tilfældet skal du gentage brandimprægneringen hyppigere

  3. Brug lys der slukker sig selv inden det når ned til pynten

  4. Test husets røgalarmer jævnligt

Brug batterilys i stedet for levende lys

Julen er traditionernes tid, og derfor er der mange der fortsat sværger til levende lys. De fleste har set at man nu kan købe ”levende lys” på batteri. Men har du også set, at de nu er blevet ret så flotte og faktisk kan være svære at skelne fra de rigtige. Du kan faktisk få nogle der er lavet af rigtig stearin, men de brænder bare aldrig ned. Endvidere er de fleste i dag med timer, så de tænder og slukker automatisk.

Nordjyllands Beredskab ønsker dig en brandsikker jul